Lovsang er efterhånden blevet en ny ’tradition’ i menighedslivet; alle har en mening om god lovsang, om de er ’til lovsang’ eller ej, og heraf følger en bestemt forventning og opfattelse af, hvad der kendetegner en god lovsangsleder.

På samme måde er vi fyldt op med billeder fra ind- og udland. Forbilleder, eller måske det modsatte, som vi identificerer os med. Vi bliver smagsdommere overfor os selv og hinanden. Hvad ser rigtigt ud? Hvad lyder rigtigt? Hvad passer ind i vores kirketradition? - eller hvad ”virker”?

Læs mere: Lovsang indefra

Den anden dag sad jeg med mit lille katolske studiehæfte om ”åndelig kamp” og læste om Jesus, som den der er gået foran os i alle forhold. Inden jeg havde læst afsnittet færdigt, var jeg i fuld gang med at skrive en sang inspireret af disse tanker. Lige dér blev sammenhængen mellem input og output ganske tydelig for mig. Og jeg huskede igen den opfordring/formaning jeg oplevede for et par år siden til at studere og fordybe mig mere i Bibelen.

Både når vi leder lovsang og arbejder med den indholdsmæssige side af vores sange, og når vi evt. sidder og skriver sange er det meget afgørende, hvilke kilder vi øser af. Min vantro eller mit mismod korrigeres af Guds ord, vores falske gudsbilleder korrigeres af Jesu liv og lignelser, min stræben tiltales af sandheden om Guds nåde i Paulus’ breve, osv. osv. Guds ord er vitterlig et dobbeltsidet sværd der skiller løgn fra sandhed – i mit liv – i andres liv.

Læs mere: At fordybe sig i sandhed