Den anden dag sad jeg med mit lille katolske studiehæfte om ”åndelig kamp” og læste om Jesus, som den der er gået foran os i alle forhold. Inden jeg havde læst afsnittet færdigt, var jeg i fuld gang med at skrive en sang inspireret af disse tanker. Lige dér blev sammenhængen mellem input og output ganske tydelig for mig. Og jeg huskede igen den opfordring/formaning jeg oplevede for et par år siden til at studere og fordybe mig mere i Bibelen.

Både når vi leder lovsang og arbejder med den indholdsmæssige side af vores sange, og når vi evt. sidder og skriver sange er det meget afgørende, hvilke kilder vi øser af. Min vantro eller mit mismod korrigeres af Guds ord, vores falske gudsbilleder korrigeres af Jesu liv og lignelser, min stræben tiltales af sandheden om Guds nåde i Paulus’ breve, osv. osv. Guds ord er vitterlig et dobbeltsidet sværd der skiller løgn fra sandhed – i mit liv – i andres liv.

Jeg er selv opvokset med en tradition for at læse bibelen meget ”andagtsagtigt”. Altså i små daglige bidder, hvilket er rigtig godt og givende. At gå mere systematisk til Guds ord, for at forstå de overordnede tematikker og tekstens oprindelige sammenhæng, kan i første omgang føles lidt mere som ”tørkost” – men det er min erfaring at disse studier er som en langtidsholdbar madpakke, som man kan tære på længe efter.

Vores tid efterspørger det ”autentiske”, altså det som føles rigtigt og inderligt for mig lige nu – og dette præger i høj grad også os i kirken. Her har vi brug for ”åndens sværd” som er Guds ord til at skille løgn fra sandhed. Så hermed er opfordringen til en fordybelse i sandheden givet videre…

Med kærlig hilsen
Sara Dahlmann, Århus Valgmenighed