Måske kender du situationen, hvor lovsangsgruppen eller enkelte musikere kaldes frem for at spille stille i slutningen af en gudstjeneste. Det er gennem de seneste årtier blevet en kendt situation inden for frikirkelige kredse at lade en stille musik være med til at danne ramme omkring fx et alterkald, forbønsituation eller indvielse.

I min egen sammenhæng er det et emne, vi har haft oppe at vende efterhånden flere gange, nemlig hvor vidt musikken i denne situation bliver overvejende til Guds ære eller betonet og oplevet som et følelsesmæssigt "hype" - altså overdrevet følelsesladet og dermed i fare for på en måde at være manipulerende.

Hvordan kommer vi væk fra et "spil på følelserne" og frem til en "betoning af hvem Gud er" - et fokus på Hans kærlighed, godhed og nåde imod os?

Vi kan selvfølgelig ændre praksis - som vi også til tider gør - og lade indvielsesstunderne stå akkompagnementsløse med bare stilhed og sagte bøn! Men vi kunne også søge for alvor at tage opgaven op og se musikken som en Guds gave ind i situationen - en vigtig og måske afgørende ledsagelse til Guds ære i et øjeblik, som får evighedsbetydning.

I denne optik kalder opgaven på langt mere af lovsangsgruppen og de enkelte musikere, end bare at vælge nogle "passende" sange med relevante ord (i forhold til budskabet i prædikenen) eller spille en række "sammenhængende" akkorder, der er tilpas forudsigelige, stemningsfyldte eller behagelige at lytte til. Nej, i dette perspektiv udfordres vi til at være ydmyge i bøn for de afgørende beslutninger, mennesker tager i dette øjeblik, en omvendelse der forvandler livet, lægedommen eller andet Gud er i færd med at gøre netop nu i "øjeblikket, hvor tid og evighed rører hinanden", som Søren Kierkegaard så smukt sagde det. Her har vi pludselig opmærksomheden rettet mod det mest fantastiske af alt, og det der gør vores tro levende og aktuel, Guds nærvær på jord - Hans mulighed for at gribe ind - den Levende Gud, som siger:

"Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem." Matt. 18:19-20

Måske er det en floskel, men fokusér på dit hjertes indstilling. Hvad er du optaget af? Hav hjertet på rette sted  og vær i bøn for din tjeneste.

"Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn." Ef. 5:19-20

Steffen Dyrbye Øhrstrøm
Musikpræst, Pinsekirken Aalborg